Drejers Vue
Personlige betragtninger om Videnssamfund & IT
v. Bo Drejer, Evangelism Manager, Microsoft Danmark

Vidensarbejdere betyder om ikke alt, så næsten alt...

September 24, 2006 12:19 by Bo Drejer

Jeg har nogle gange på denne blog været inde på at det at rekruttere og fastholde de rigtige vidensarbejdere i ens virksomhed er og vil være en af de allerstørste konkurrence parametre fremover. Et faktum som vel har været gældende i It industrien i rigtig mange år.

Et rigtigt godt eksempel på dette er danske  Anders Hejlsberg, som er en af de personer som vel har haft allerstørst betydning for IT industrien. Anders stod i mange år bag Borlands udviklingsværktøj Delphi som har været et af verdens mest udbredte. Idag står han bag udviklingssproget C# og har derfor været en af hovedmændene bag Microsoft's nye udviklingsplatform .NET og er derigennem medansvarlig for det fundament som al fremtidige produkter fra MS bygges på...

Hvad skulle vi dog have gjort uden Anders! :-) Så husk nu at behandle jeres vidensarbejdere godt og vær People Ready, det betaler sig i det lange løb!

Jeg faldt netop over dette indslag på Channel 9 fra Microsoft Museum, hvor Anders giver en kort tour gennem It industriens, og hans egen historie. Læg lige mærke til hvor meget han nyder det og brænder for sit job!

Jeg havde selv fornøjelsen af at møde Anders for et par år siden da han var i Danmark. Mere sympatisk og kvik mand skal man lede længe efter, og personligt synes jeg at han er verdens sejeste dansker :-)))))

Hvad synes i?

/Bo

Related posts

Add comment


(will show your Gravatar icon)  

  Country flag




Live preview

December 5. 2008 01:19

Gravatar