Drejers Vue
Personlige betragtninger om Videnssamfund & IT
v. Bo Drejer, Evangelism Manager, Microsoft Danmark

Version2 - mine første indtryk...

December 1, 2006 13:39 by Bo Drejer

Så er den trykte udgave af ingeniørens IT medie satsning version2 på gaden i anden udgave.

Jeg er selv ingeniør (bygning!) og medlem af IDA, så jeg er så heldig at jeg nu automatisk modtager en avis for IT professionelle direkte i postkassen uden at skulle betale mere end jeg gør i forvejen. :-)

Nå, men hvad synes jeg så om version2?

Jeg synes faktisk at version2 slipper ret godt fra det. Der er mange artikler om de mange nye tendenser indenfor It branchen som jo må antages at interessere os IT professionelle. De interesserer ihvertfald mig :-))). Jeg greb da mig selv i at sidde og scanne stort set samtlige artikler igennem med middel til stor interesse og synes at historiene generelt er "med på beatet"...specielt kan jeg godt lide de lidt længere artikler om arkitektur og organisation og så går dagens artikel om mit "næsten idol" Anders Hejlsberg selvfølgelig rent hjem - så der er jeg jo nok lidt farvet... :-)

Jeg synes også at det er sundt for os IT leverandører at mange af artiklerne vinkles således at de IT afdelinger som interviewes får lov til at evaluere levarandørerne. Det er feedback som både andre IT afdelinger og vi leverandører kan lære noget af. At vi så indimellem må tage nogle skrammer, det er jo konsekvensen for dialogbaserede organisationer og alt andet lige er det jo måden at blive bedre på.

Men jeg mangler altså også noget!

Hvor er vinklen fra IT afdelingen ud mod forretningen og slutbrugerne, som jeg personligt synes er den allervigtigste? Altså den kritiske vinkel overfor It afdelingens evne til at forstå og prioritere forretningens og brugernes behov?

Jeg synes at mange af artiklerne blot berører emnet ved at sige at det er vigtigt at understøtte forretningen, men det er jo nemt at sige. Udfordringen består jo i at gøre det. Så det ville være godt med nogle vinkler på historierne om:

  • Hvad er de vigtigste forretningsmæssige udfordringer? Formuleret af IT afdelingen vel at mærke...
  • Hvilke krav stiller det til forandringsprocesser og arkitektur i IT afdelingen?
  • Hvordan håndterer IT afdelingen dialogen med forretning og brugere?
  • Hvor omstillingsparate er IT afdelingen?
  • Hvordan opfatter forretning og brugere It afdelingen? Som medspiller eller...hvor ligger udfordringerne?
  • Hvordan prioriteres samarbejde og agilitet i forhold til centralisering og standardisering og hvad betyder det for forretningen?
  • Hvorfor er IT en vigtig strategisk parameter for netop jeres virksomhed/branche?

Jeg tror at dette vil kunne give nogle gode prioriterings diskussioner til gavn for både forretning, brugere, It afdeling og os leverandører uden at nogle nødvendigvis bliver hængt ud.

Hermed slut på denne lille afsluttende opfordring, og et stort velkommen til Version2 som jeg glæder mig til at læse mere fra fremover.

/Bo

P.S: Og så abonnerer jeg selvfølgelig på alle version2 blogs - blog alcoholic som jeg er...:-)))

Technorati tags: , ,
Tags:
Categories: Medier
Actions: E-mail | Permalink | Comments (0) | Comment RSSRSS comment feed

Related posts

Add comment


(will show your Gravatar icon)  

  Country flag




Live preview

December 5. 2008 00:58

Gravatar