Drejers Vue
Personlige betragtninger om Videnssamfund & IT
v. Bo Drejer, Evangelism Manager, Microsoft Danmark

Undskyld John! Det var en fejltagelse, og bliver rettet!

December 11, 2006 22:08 by Bo Drejer

John Gøtze er indigneret og har på sin Danmark 2.0 blog et indlæg med overskriften Microsoft, Løgn og Latin.

John er indigneret over at vi i overskriften på vores Office 2007 kampagne side istedet for at skrive at standard dokumentformatet i Office 2007 System er blevet en åben standard desværre er kommet til at skrive at "2007 Office System bliver åben standard".

Det er uheldig en fejl som kan tolkes som om selve programmerne i Office 2007 er blevet åbne standarder, og det beklager vi selvfølgelig. Selve Office 2007 system programpakken er selvfølgelig ligeså lidt en åben standard som OpenOffice programpakken er en åben standard. Det som er blevet en åben standard er standard dokumentformatet (Office Open XML) i det nye Office 2007, hvilket også fremgår af teksten umiddelbart under den overskrift som John har valgt at gengive på sin blog. Der står:

"Det nye dokumentformat i 2007 Microsoft Office system følger Microsofts strategi om at bruge åbne standarder, og formatet Office Open XML er netop vedtaget af ECMA Int. Læs mere her."

Vi beklager selvfølgelig fejlen i overskriften som skyldes en lidt for hurtig opdatering af vores website, hvor overskriften blev ændret af en person som desværre ikke var opmærksom på forskellen (Ikke alle er jo teknikere). Det er den slags som helst ikke må ske, men desværre alligevel sker engang imellem. Jeg har netop nu underrettet de ansvarlige og forventer at der bliver rettet hurtigt.

John, jeg er selvfølgelig ked af hvis du føler at det er med til at forplumre opfattelsen af hvad en åben standard egentlig er. Det er absolut ikke hensigten. Jeg har det på fuldstændig samme måde når Open Source næsten altid automatisk bliver sat lig med åbne standarder, hvilket du sikkert uden at tøve vil give mig ret i at det langtfra er...så jeg forstår skam din indignation...

Lad os derfor fremover være på vagt overfor denne slags fejltagelser i begge lejre, og dermed i fællesskab sikre sagligheden i debatten om hvad en åben standard er.

Tak fordi du gjorde os opmærksom på fejlen! :-)))

/Bo

Technorati tags: , , ,
Tags:
Categories: Åbne Standarder
Actions: E-mail | Permalink | Comments (0) | Comment RSSRSS comment feed

Related posts

Add comment


(will show your Gravatar icon)  

  Country flag




Live preview

October 16. 2008 08:44

Gravatar