Microsoft har de seneste år haft stor fokus på Social Software i form af Blogs, Wiki's og Online tjenester på Windows Live og Office Live (under kraftig opbygning)...
Dette giver sig blandt andet udtryk i at den netop udgivne version af Sharepoint - Sharepont 2007 - understøtter blogging og Wiki's. Så der er gode mulighder for at din organisation kan udnytte disse gode vidensdelings værktøjer udover alle de mange andre samarbejds funktioner som Sharepoint byder på.
Du kan se lidt mere om Sharepoint 2007's Blog og Wiki support her.
Jeg har længe syntes at jeg ville poste et indlæg om dette, men da IBM nu har gjort det til det helt store nummer for deres kommende udgave af Lotus Notes, synes jeg da lige at jeg ville gøre opmæsksom på at i skam ikke behøver at vente overhovedet... :-)) Interessant iøvrigt at det ikke længere er Microsoft der spiller catch-up til Lotus Notes, men at det nu er omvendt...
Kurt Westh Nielsen fra Computerworld har et godt indlæg om IBM's udmelding her.
En lille kommentar til slut er at det i den grad er mit indtryk at Microsoft har tænkt sig at holde trit med den hurtige udvikling der foregår på det Sociale Software område. Strategien her er at gøre det nemt at integrere klient, server og online produkter som Office Live og Windows Live og samtidig gøre det nemt for tredjeparts løsninger at integrere med disse. Et eksempel på sidstnævnte er at SocialText er ved at integrere deres Wiki software med sharepoint.
Lige nu er Social Software eller Web 2.0 markedet efter min opfattelse kendetegnet ved en del klondyke, knopskydning og enkeltstående løsninger som alle nyder vækst fordi markedet vækster eksplosivt. Den helt store udfordring for alle spillere i dette marked kommer efter min mening først rigtigt når konsolideringen, integration og behovet for en fælles platform på tværs dukker op. Altså min elskede platformsvinkel igen... :-)))
Det er den nød Microsoft har fuld fokus på at knække netop nu. Det er ikke nemt, og tager længere tid end blot at opkøbe og knopskyde, men lykkes det vil Microsoft efter min mening stå yderst stærkt i dette marked om 5-7 år.
Det er en spændende tid netop nu! :-)))
/Bo
