Outsourciing af større virksomheders IT praksis er virkelig kommet på dagsordenen i den senere tid. De argumenter jeg har hørt oftest for at gennemføre en Outsourcing er at det er en ”enkel” måde at få optimeret ens IT funktion – speceilt selve driften af infrastrukturen, så virksomheden totalt set sparer penge.
Det giver efter min mening masser af mening at outsource hele eller dele af ens IT drift, men jeg tror også at det er vigtigt at en organisation tænker sig rigtig godt om hvorvidt det giver mening at outsource overhovedet. Her mener jeg HELE organisationen og ikke kun IT afdelingen, da en fastlåst IT situation kan have væsentlig indflydelse på de forretningsmæssige manøvrerings muligheder en organisation har, hvis IT udgør eller i fremtiden vil være en væsentlæig platform for nye forretningsmæssige tiltag.
Med andre ord så bør man inden man outsource vurdere om man derved binder sig unødigt for at spare på ens IT-drift, for at miste det hele og mere til på tabt indtjening på nye strategiske forretningstiltag som ikke kan gennemføres pga. for rigidt et outsourcing setup. Se figuren...
Outsourcing kræver altså nøje overvejelser og hårdt arbejde, som også Computerworlds The Seven Deadly Sins of Outsourcing ganske godt fortæller.
Dermed være ikke sagt at Outsourcing er risikabelt, for der findes masser af områder hvor outsourcerne rent faktisk er dygtigere, billigere og bedre sikrer nye forretningsmæssige muligheder en ens egen organisation er i stand til. Det gængse billede om at outsourcing primært drejer sig om at reducere omkostninger holder nemlig ikke stik, som McKinsey Quarterly’s Taking Offshoring Beyond Labor Cost Savings ganske godt beskriver. Et sæt betragtninger som iøvrigt også er fabelagtigt godt beskrevet i John Hagel III’s bog: The Only Sustainable Edge. En bog som virkelig nedbryder nogle myter, og ser både outsourcing og IT som væsentlige forretnings strategiske værktøjer fremover.
Skal jeg sige det kort, kan man vel sige at det er vigtigt at du tænker over hvilke frihedsgrader du fraskriver dig fremover inden du indgår en outsourcing kontrakt så du ikke står i en fastlåst situation om et par år, og skal bede til at dine konkurrenter er i samme situation.
I disse overvejelser kan det måske være en hjælp at kontakte din platforms leverandør for at høre hvilke muligheder fremtiden bringer. I den forbindelse står Microsoft klar til at hjælpe dig i overvejelserne, så kontakt mig endelig hvis du sidder inde med spørgsmål i forbindelse med en eventuel outsourcing.
/Bo
