De næste 2 dage deltager jeg på New Media Days, og har iøvrigt takket ja til invitationen til at gæsteblogge om New Media Days på New Media Trends bloggen, så hold øje med indlæg fra undertegnede og flere andre gæstebloggere hvis du er interesseret. Tak til Jon Lund for invitationen!
Jeg glæder mig virkelig til at bruge 2 hele dage på at fordybe mig i de nye strømninger i mediebranchen, og se hvor vindene bærer hen. En perfekt forlængelse af Blogforum2, der jo som bekendt blev afholdt i Søndags.
Og hvorfor interesserer en fra Microsoft sig så for det, kan du jo med rette spørge...Forklaringen er ganske enkelt den at Windows Vista er den perfekte platform for mediekonvergens, og en rigtig god kanal for innovative medie services. En platform som iøvrigt også bliver tilgængelig på Windows XP SP2.
Så jeg skal rigtig suge til mig de næste 2 dage, for at få en fornemmelse hvor vi bedst kan hjælpe medievirksomheder med at gøre en forskel. Det bliver lækkert. :-)
Iøvrigt, så er Trine-Maria som er en af hovedkræfterne bag Blogforum2 fuldt fortjent nomineret til Juryens Ærespris. Hun udfører et kæmpe arbejde for at udbrede kenskabet til og brugen af blogging i Danmark.
[Opdatering] Mine New Media Trends posts: From Spaces & Places to Time & People…; Who's King?; DR, TV2, SBS strikes back!; In depth online journalism - a promise?
/Bo
