Drejers Vue
Personlige betragtninger om Videnssamfund & IT
v. Bo Drejer, Evangelism Manager, Microsoft Danmark

Medievanerne ændrer sig, og godt for det!

August 23, 2006 21:39 by Bo Drejer

Ifølge Computerworld så er danskernes foretrukne medie nu internettet. Interessant!

Jeg synes nu ikke at det kan komme som den helt store overraskelse at det vil ske, da internettet jo netop giver folk mulighed for selv at søge den information de ønsker når det passer dem, samt giver langt bedre mulighed for at deltage interaktivt i fora, debatter etc...det har endda fået et navn - Web 2.0, som jo efterhånden dækker lidt af hvert... :-)

Det overraskende for os "first movers" i IT branchen er måske alligevel at det er gået og går så hurtigt. 

MEEEN, det understreger også bare endnu engang hvor vigtigt det er for de etablerede mediespillere at udnytte de mange muligheder som de nye teknologiplatforme og multimedie platforme giver for at udbyde indbydende og alternative kanaler med stor grad af interaktivitet, som jeg var inde på forleden...

Det gode ved det er at det i virkeligheden er en win-win situation for både udbyder og forbruger, da distributionsomkostningerne vil være lavere end de er idag, og det mere differentierede indhold vil give forbrugeren mulighed for selv at vælge netop det han/hun ønsker at konsumere. Dette vil med stor sandsynlighed vil bringe forbrugeren langt tættere på de medier han/hun vælger at konsumere.

Fremtiden er derfor lys for de medie virksomheder som formår at forny sig og navigere i det minefelt af hype og klondyke stemning krydret med en vis portion angst, som så småt er ved at gribe medieverdenen.

Et godt eksempel på et dansk medie som har forstået at følge med herhjemme er efter min mening Danmarks Radio, som idag står med en lødig og bred TV kanal, en lødig og bred nyhedsportal som ligger i toppen af trafikmålingerne, leverer Online TV (TV2 var dog først), PxxCasts etc....selvom dette kun er toppen af den medietransformation vi efter min mening kan forvente os over det næste årti...

Det bliver under alle omstændigheder en spændende rejse for alle tror jeg. Spænd sikkerhedsbæltet..! :-)

Skulle det have interesse, så står jeg naturligvis klar til at rådgive omkring de muligheder som Vista's, iøvrigt meget innovative, multimedie leverancekanal (WPF) giver for at lave flot, nyskabende og interaktivt indhold som sætter forbrugeren i centrum.

/Bo

Tags:
Categories: Mediekonvergens | Medier
Actions: E-mail | Permalink | Comments (0) | Comment RSSRSS comment feed

Related posts

Add comment


(will show your Gravatar icon)  

  Country flag




Live preview

December 5. 2008 01:17

Gravatar