Faldt lige over denne artikel på Computerworld Lars Goldschmidt advokerer for at strategien for at at "vinde" eller være blandt vinderne i det moderne videnssamfund er "Mangfoldighedsledelse".
Jeg er meget enig med Lars Goldschmidt. Vidensarbejderen, og det at tage udgangspunkt i og understøtte dennes behov og samtidig coache dem uden at fjernstyre, er efter min mening en af de absolut største udfordringer for organisationer nu og fremover som jeg har været inde på i mine vidensarbejde indlæg.
En interessant vinkel på dette er hvordan dette vil influere på hvordan IT understøtter den mangfoldige organisation? Efter min mening ihvertfald ikke gennem den meget rigide "alt i ERP systemet" tankegang som har været alt for meget på dagsordenen de seneste 10 - 15 år. Efter min mening skal der fokus på samarbejds eller "Collaboration" værktøjer som også kan tage udgangspunkt i vidensarbejderen - vel at mærke de forskellige vidensarbejds typer man har i organisationen.
Se bare på hvordan Corporate blogging er på vej frem som værktøj/middel. Det er et udtryk for at folk kan og vil bidrage og at verden er betydeligt mere nuanceret end vi måske har vænnet os til. Hvis folk kan og vil bidrage er det ledelsens opgave at gribe chancen og udnytte det til både organisaionen og medarbejdernes bedste. Hvis ikke ledelsen gør det, ja så tror jeg at folk på sigt "stemmer med deres fødder" som Thomas H. Davenport er inde på i bogen "Thinking for a Living".
Og så synes jeg bestemt ikke at mangfoldighedsledelse udelukker at ansætte den bedste til jobbet. Jeg tror blot at det er et udtryk for at jobs idag kræver langt mere teamwork og sociale kompetencer end vi vant til fra industrisamfundets samlebånd.
Tak til Lars Goldschmidt for et godt indlæg! :-)
/Bo
