Drejers Vue
Personlige betragtninger om Videnssamfund & IT
v. Bo Drejer, Evangelism Manager, Microsoft Danmark

Ib, Guldmønterne og internettet :-)))

June 15, 2007 17:18 by Bo Drejer

Jeg har været på kundebesøg i Jylland idag, og sidder netop nu i toget på vej hjem.

Det at tage toget viste sig at være en rigtigt god disposition, for jeg har nået at lave en masse arbejde som jeg var bagud med, men også fordi man faktisk tit møder interessante og hyggelige mennesker i toget. Det var tilfældet idag!

Idag kom jeg nemlig til at sidde overfor Ib. Ib er en ældre herre som for nogle år siden fik en blodprop i hjernen. Han har været totalt lammet i den ene side af kroppen og helt ude af stand til at læse og stave. Men han er en fighter og har kæmpet sig tilbage ved stædighed, dygtige hjælpere og handicap-teknologi i form af en PC og et træningsprogram som har trænet ham op til at læse igen. (Det var det at jeg sad med min PC, som startede vores snak)

Og så har Ib en stor passion - nemlig mønter - som han samler og sælger på nettet, og det har han skabt en helt lille forretning på. Købe billigt i større mængder og sælge videre på QXL, typisk med en god fortjeneste som er noget højere end det man typisk opnår på finansielle investeringer.

Ib og jeg fik en lang snak om mønter - specielt guldmønter - og det var simpelthen en fryd at se den glød som Ib fortalte med, samt høre hvordan han formåede at kombinere sin passion for mønter med også at lave en lille forretning på det, og så iøvrigt skabe sig et netværk af ligesindede på internettet også. Fascinerende! :-)

Jeg lærte meget om mønter idag, men nok mest om hvor vigtigt gå på mod, fightervilje og det at dyrke sin passion er.

Så selvom Ib har været igennem hårde tider (flere blodproper) så formår han at få det bedste ud af situationen så hans "glas er halvt fyldt istedet for halvt tomt".

Jeg synes vi kan lære noget af Ib!...og så er det heldigvis ikke kun unge mennesker som forstår at udnytte internettets muligheder! :-)))

/Bo

Tags:
Categories:
Actions: E-mail | Permalink | Comments (0) | Comment RSSRSS comment feed

Related posts

Add comment


(will show your Gravatar icon)  

  Country flag




Live preview

December 5. 2008 01:06

Gravatar