Vi har fra Microsofts side - bl.a. på mit initiativ - fået IDC til at foretage en undersøgelse af Ruby On Rails (RoR) og PHP communities.
Årsagen er at vi ønsker at forstå jer bedre, og ikke mindst over tid at komme i dialog med jer på den rigtige måde. Honestly!...
Vi har ikke taget kontakt til jer direkte i endnu, da vi for det først ikke vidste hvem i er - det en del af IDC's opgave - men også for at holde Microsoft navnet ude af ligningen i allerførste omgang, da der jo stadig kan være en del følelser forbundet med dette.
Der blev gennemført fokusgrupper i Torsdags, og deltagerne fik til sidst at vide at det er Microsoft som står bag undersøgelsen - og nu ved alle i andre det så også. Vi ønsker at være helt åbne omkring det her!
Jeg vil meget gerne takke alle de af jer som valgte at bruge jeres dyrebare tid på at deltage, og jeg håber at i fik noget ud af det og fik lært andre og nye RoR og PHP udviklere at kende.
Forvent at vi efter at have tygget på undersøgelses konklusionerne så småt vil begynde at forsøge at få en dialog med jer - vel at mærke på jeres præmisser!...
Indtil da er i meget velkomne til at lægge kommentarer her på bloggen omkring jeres ønsker til sådan en dialog og samarbejde, holdninger til MS og denne undersøgelse. Så værsgo' giv jeres mening til kende!... .-)
Jeg er på ferie - faktisk fra igår - indtil den 1. August, så jeg er ikke så hurtig på kommentarerne før da, men vær forsikret om at alle bliver læst og taget alvorligt! :-))
Endnu engang tak for jeres deltagelse og God Sommerferie til jer ALLE!
/Bo