Jeg havde den fornøjelse at lave indlæg på In2media's og Børsens totalt udsolgte seminar Den Store Medierevolution sidste torsdag. Rygtet siger at der var mere end 100 på venteliste!...
Det var en stor oplevelse, og ære at præsentere side om side med kapaciteter som Tim Frank Andersen, Henrik Werdelin (Joost), Birger Hauge (Dansk Bredbånd), Christian Zigler (Play) og ikke mindst Andreas fra In2Meda.
Jeg præsenterede fordi Microsoft jo satser stort på mediebranchen og det digitale hjem, og med forbruger-lanceringen af Windows Vista imorgen introducerer en yderst stærk mediekonvergens platform kaldet Windows Presentation Foundation (WPF). Selvom WPF er en Vista teknologi så bliver den iøvrigt også er tilgængelig på Windows XP - det glemte jeg vist helt at sige i min Vista eufori i torsdags :-)....
Jeg talte om hvordan alt i hjemmet vil være forbundet, og viste hvordan BBC og New York Times allerede idag viser hvor mediebranchen er på vej hen. Begger eksempler på de muligheder der er for at lave en lækker, brugervenlig og ikke mindst differentierende multimedieskal ovenpå internetservices. Faktisk smelter desktoppen og internettet nu sammen og giver medievirksomheder helt nye muligheder for at lave innovative oplevelser.
I den sammenhæng er det yderst vigtigt for Microsoft at have tætte partnerskaber med innovative "Nye Medie Bureauer" som In2Media. Det er den måde vi kan sikre at vi får skabt de rigtige, "sprøde" og differentierende oplevelser. Microsoft er eksperter i at skabe platformen, men selve løsningen skabes af dig som kunde i tæt samarbejde med vores innovative medie bureau partnere som In2media.
Jeg glæder mig meget til et tæt at samarbejde omkring innovative medieløsninger over de næste 5 år!...
[UPDATE] Iøvrigt kan du se den nok mærkeligste WPF applikation her. Japansk selvfølgelig!. Tak til Nikolaj for at gøre mig opmærksom på den"
/Bo
Technorati tags:
medier,
den store medierevolution,
medierevolution,
det digitale hjem,
In2Media,
Web 2.0,
BBC,
New York Times,
mediekonvergens,
Microsoft,
WPF,
Vista,
Børsen
