Drejers Vue
Personlige betragtninger om Videnssamfund & IT
v. Bo Drejer, Evangelism Manager, Microsoft Danmark

TDC: Værre end først antaget!!!

July 31, 2007 16:02 by Bo Drejer

Nu er jeg så kommet hjem fra dejlig uge på Bornholm - kan anbefales!!! :-)

Desværre er oplevelsen med TDC Internet Erhverv værre en først antaget. Den aftale jeg lavede med TDC Internet Erhverv om at patche min forbindelse op og sende routeren til mig er ikke blevet overholdt. Istedet er der blevet bestilt et nyt tekniker besøg til en dag i næste uge hvor jeg selvfølgelig ikke kan være hjemme. Aaarrrrghhh!!!

Nå, men efter 10 minutters ventetid i telefonen, og 15 minutters parlamenteren (med en sød og oprigtigt lydende medarbejder) håber jeg på at jeg denne gang har en aftale (måske skulle jeg have båndet samtalen) og at der ankommer en router og at forbindelsen bliver patchet indenfor de næste par dage...men jeg føler mig ærlig talt ikke helt sikker....

Utroligt at man ikke kan stole på at TDC Internet Erhverv overholder de aftaler man indgår med dem, eller at de i det mindste informerer om at de er nødt til at ændre dem...

Der er godt nok meget at arbejde med omkring kundeservice hos TDC Internet Ervhverv - hvis de da altså er interesserede i det...

/Bo

Tags:
Categories: Lean | Kundeservice
Actions: E-mail | Permalink | Comments (2) | Comment RSSRSS comment feed

TDC: Jeg er målløs!

July 25, 2007 01:34 by Bo Drejer

24 dage uden internet, fordi TDC internet erhverv ikke kan levere en ADSL forbindelse til tiden!

Microsoft Danmark besluttede for nogle måneder siden at skifte internet leverandør fra Cybercity til TDC internet. Det nye abonnement blev bestilt til 1. juli måneder i forvejen, og det gamle opsagt til 28. Juni.

MEN TDC internet Erhverv kan ikke levere varen! :-(((((

Cybercity trak først stikket et godt stykke inde i Juli (ved jeg nu, så tak for god service), for da jeg kom hjem fra ferie i Jylland 11. Juli, var der intet internet....naive jeg troede selvfølgelig at TDC havde fikset det...men NEJ.

Så jeg måtte ringe og høre hvad der skete...og kunne så få at vide at det først kunne leveres senere...og at jeg ville få besked....HALLO!!!! min hjemme internet forbindelse er et sindssygt kritisk arbejdsredskab for mig og Microsoft!!!

Nå men senere fik jeg besked på at de kunne komme og installere den 24. Juli, altså idag hvor jeg ikke kunne være hjemme....så nu er det bestilt til 30. Juli istedet, men uden garanti for at det rent faktisk sker.

Jeg er målløs over at TDC ikke kan levere før 3 uger for sent efter at have fået så god varsel, men jeg er nok allermest skuffet over den totalt manglende kommunikation af hvad jeg kunne forvente.

Kære TDC, jeg anbefaler LEAN, samt at i læser Lou Carbones: Clued in. Det kunne i lære noget af. Der skal rigtig mange gode oplevelser til at gøre mig til en super tilfreds kunde.

/Bo

Technorati tags: , ,
Tags:
Categories: Lean | Kundeservice
Actions: E-mail | Permalink | Comments (0) | Comment RSSRSS comment feed

Disneyworld bruger Vista Gadgets intelligent!

May 6, 2007 02:26 by Bo Drejer

De har nemlig lavet en gadget som folder sig ud med en oversigt over parkerne så man kan få et overblik inden man besøger dem og dermed planlægge sin tur. Under planlægningen opsamler man point, som kan indløses i parken - vistnok ved de forskellige forlystelser.

Genialt. Brugerne får overblik, og Disney kan se hvor godt deres markedsføring virker og hvor mange de tiltrækker parkerne!

Se Disney løsningen her.

/Bo

Den lange hale & Microsoft Office...

November 3, 2006 00:25 by Bo Drejer

Forleden var jeg inde på at jeg ville blogge lidt omkring hvorfor jeg mener at Microsoft Office idag er en "lang hale" ting...

Øhhhhh...hvorfor skriver han nu sådan noget sludder? Microsoft Office er da blot en samling af regneark, tekstbehandling, email klient, præsentationsprogram, etc...det har da intet med "lang hale" at gøre...

Jo det har, for med Office 2003, og specielt med den kommende Office 2007, er Microsoft Office ikke længere blot et sæt standard programmer. Nej, Microsoft Office har stille, og sikkert usynligt for mange, transformeret sig til også at være en udviklingsplatform og dermed en perfekt leverancekanal for de løsninger og værktøjer som gør vidensarbejderes hverdag nemmere.

Hvorfor skal vidensarbejdere bruge tid på at springe fra specialløsning til specialløsning og derefter over i Excel, Word eller Outlook - det som jeg kalder den menneskelige integrator proces - når vi istedet kan integrere specialløsningerne og levere brugergrænsefladen direkte i Excel, Word, Outlook - altså det som langt de fleste brugere benytter det meste af tiden...og derved lade dem koncentrere sig om deres arbejdsopgave...hvem sagde LEAN?

Det rigtig gode er at udviklingsplatformen i Microsoft Office er .NET platformen som er den alle Microsoft produkter er baseret på (næsten alle) eller bliver baseret på.

På denne måde har Microsoft skabt 1 fælles standardiseret platform med uanede muligheder for at skabe et væld af forskellige informations og produktivitets løsninger til enhver type af vidensarbejder i en brugergrænseflade som de kan forstå og allerede bruger idag...kort sagt en platform som giver mulighed for at levere decentrale nicheløsninger til brugerne samtidig med at IT afdelingen bevarer kontrollen...

...en kæmpe forretningsmulighed for alle vores partnere, og helt sikkert til gavn for alle de stakkels vidensarbejdere som idag tvinges til at være den menneskelige integrator mellem ufleksible brugergrænseflader som hæmmer dem i at løse deres egentlige arbejdsopgaver.

Jeg synes at det er et genialt træk som udvider markedet til brugernes, IT afdelingens, partnerne og Microsofts bedste og som fuldstændig ændrer præmisserne for hvilke krav man bør stille til Office programmer. Oveni dette kommer så  en række tilknyttede serverprodukter som adresserer samarbejde og vidensdeling og så Office Open XML dokumentformatet, som decideret er skabt til en "programmatisk" Office verden og iøvrigt er på vej til at blive en åben standard.

Derfor synes jeg at Microsoft Office er en "lang hale" ting. Hvad synes du?

/Bo

Har du tekniske folk som kunne tænke sig at se på Office arkitekturen så er her en rigtig god blog om det.

Mangfoldighedsledelse - jeg er meget enig!

October 4, 2006 00:22 by Bo Drejer

Faldt lige over denne artikel på Computerworld Lars Goldschmidt advokerer for at strategien for at at "vinde" eller være blandt vinderne i det moderne videnssamfund er "Mangfoldighedsledelse".

Jeg er meget enig med Lars Goldschmidt. Vidensarbejderen, og det at tage udgangspunkt i og understøtte dennes behov og samtidig coache dem uden at fjernstyre, er efter min mening en af de absolut største udfordringer for organisationer nu og fremover som jeg har været inde på i mine vidensarbejde indlæg.

En interessant vinkel på dette er hvordan dette vil influere på hvordan IT understøtter den mangfoldige organisation? Efter min mening ihvertfald ikke gennem den meget rigide "alt i ERP systemet" tankegang som har været alt for meget på dagsordenen de seneste 10 - 15 år. Efter min mening skal der fokus på samarbejds eller "Collaboration" værktøjer som også kan tage udgangspunkt i vidensarbejderen - vel at mærke de forskellige vidensarbejds typer man har i organisationen.

Se bare på hvordan Corporate blogging er på vej frem som værktøj/middel. Det er et udtryk for at folk kan og vil bidrage og at verden er betydeligt mere nuanceret end vi måske har vænnet os til. Hvis folk kan og vil bidrage er det ledelsens opgave at gribe chancen og udnytte det til både organisaionen og medarbejdernes bedste. Hvis ikke ledelsen gør det, ja så tror jeg at folk på sigt "stemmer med deres fødder" som Thomas H. Davenport er inde på i bogen "Thinking for a Living".

Og så synes jeg bestemt ikke at mangfoldighedsledelse udelukker at ansætte den bedste til jobbet. Jeg tror blot at det er et udtryk for at jobs idag kræver langt mere teamwork og sociale kompetencer end vi vant til fra industrisamfundets samlebånd.

Tak til Lars Goldschmidt for et godt indlæg! :-)

/Bo

Effektivisering af vidensarbejdet er nutidens og ikke kun fremtidens konkurrence parameter!

August 17, 2006 13:57 by Bo Drejer

Jeg har på denne blog mange gange advokeret for at medarbejder produktivitet og samarbejde er en vigtig differentiator for organisationer og for at det er vigtigt at sætte medarbejderen (Vidensarbejderen) arbejdopgave i centrum når man ønsker at effektivisere sin organisation, fremfor at tro at løsningen er at etablere en række rigide processer i det centrale økonomisystem.

Min pointe har altid været at det er vigtigt at bevare vidensarbejderen fleksibilitet for at sikre kvalitet og produktivitet i arbejdet, og at dette sjældent kan lade sig gøre ved at styre vidensarbejderen gennem fastlåste processer i økonomisystemet. Jeg medgiver også at dette synspunkt primært har været baseret på en egne erfaringer og en klar fornemmelse af at "sådan må det være", lige indtil jeg læste Thomas H. Davenports fabelagtige bog Thinking for a Living.

Den er virkelig værd at læse og beskriver blændende hvor komplekst/komplekse vidensarbejde og vidensarbejderes adfærd er, og hvorfor man derfor skal være overordentligt påpasselig med at tro at man kan øge produktiviteten af vidensarbejde ved blot at skabe et proces samlebånd - dermed dog ikke være sagt at der ikke også er brug for proces.

Samtidig argumenterer den overbevisende for hvorfor at vidensarbejdere og effektiviteteten af dem nok er den største  konkurrence parameter for virksomheder idag og fremover...

Kort sagt et MUST READ for ledere i virksomheder som erkender at de ikke længere er traditionelle produktions organisationer, men er vidensorganisationer som stiller helt andre krav til hvordan effektivitet opnås, og vidensarbejderne fastholdes.

Langt de fleste organisationer er slet ikke startet på strategisk og systematisk at overveje hvordan de kan optimere deres vidensarbejds proces endnu. Thinking for a Living er et rigtig godt sted at starte....ENJOY!

/Bo

LEAN Please!..Uden er SAS’s hovedprodukt tilsyneladende kaffe?

August 14, 2006 21:58 by Bo Drejer

Hvis ikke jeg allerede var en af de omvendte som er overbevist om at LEAN kan gøre en stor forskel for organisationer, så ville i dag helt sikkert have været den dag hvor jeg blev omvendt!!!

Hør bare her hvor galt det kan gå når en organisation som SAS helt glemmer hvilken ydelse der er dens hovedydelse:

8:30

Ankommer til indenrigsgården i Kastrup for at tage flyet til Ålborg for at holde en strategipræsentation for Hjørring kommunes ledelse. Flyet afgår klokken 8:45, så vidt så godt…

9:00

Får at vide at vi bliver forsinkede fordi der er fejl på det fly vi skulle have været med, så vi bliver kørt med bus ud til et reserve fly som holder i den anden ende af lufthavnen. Vi får at vide at vi bliver yderligere forsinkede, da det tager noget tid at klargøre et fly fra grunden…det er forventeligt, og vi kan jo stadig nå til Hjørring inden 11:00 som planlagt.

9:30

Vi får at vide at vi blive yderligere forsinket, da flyet endnu ikke er blevet tanket da – hold fast – tankbilen er kørt tør for benzin! Tragisk, men ganske morsomt og stewardessen håndterer faktisk den lidt pinlige situation med et godt glimt i øjet…

9:50

Vi har endelig fået tanket, og får nu at vide at vi må vente yderligere nogle minutter, da ”cateringen” er forsinket!

Cateringen består i dette tilfælde af Kaffe, da vi selv har slæbt vores morgenmads pose med

10:10

Flyet sætter endelig i gang…uden mulighed for at nå til Hjørring inden 11:00….

At dømme ud fra ovenstående hændelsesforløb, er det altså vigtigere for SAS at bruge 20 minutter på at sikre at få Kaffen med på en 35 minutters flyvning til Ålborg end det er at få mig 20 minutter før til Ålborg!!!

Hil Jim Womack og hans tapre LEAN mænd, thi hovedydelsen til kunden bør altid i centrum!

Tænk hvis SAS i den konkurrence situation de trods alt er i konsekvent benyttede LEAN teknikker til at sætte kunden i centrum og levere den ydelse man forventer – nemlig fly til tiden – i stedet for at fortabe sig i detaljer som kaffe, og derved forsinke kunden yderligere.

Jeg tror alle at vi alle kan lære af denne lille – nu ganske morsomme – historie.

I øvrigt var flyet hjemad samme eftermiddag 1 time forsinket. Denne gang var det dog ikke kaffens skyld…

/Bo

 

Tags:
Categories: Lean
Actions: E-mail | Permalink | Comments (0) | Comment RSSRSS comment feed

Hvorfor ”People Ready” ikke blot er et reklame budskab, men bør tages alvorligt i strategi arbejdet!

July 26, 2006 15:38 by Bo Drejer

Her mens jeg langsomt men sikkert arbejder mig igennem min inboks og feeds efter 3 ugers ferie og en uges efterfølgende MGX 2006 konference (Intern Microsoft strategi konference), stødte jeg på denne glimrende artikel på McKinsey Quarterly: The next revolution in interactions

Artiklen beskriver hvordan de konkurrencefordele som mange virksomheder har opnået ved at standardisere og automatisere simple arbejdsprocesser så småt er ved at forsvinde fordi dette nu stort set er gennemført af lang størsteparten af ens største konkurrenter.

Ifølge artiklen, og helt i tråd med vores People Ready budskab og mine tidligere posteringer omkring at sætte medarbejdernes i centrum ved at tilbyde effektive og brugervenlige ”collaboration platforme”, så vil en vigtig parameter til fremover at kunne differentiere sig og være konkurrencedygtig være at styrke produktiviteten blandt de mest veluddannede medarbejdere, gennem brugerorienterede samarbejdsværktøjer.

Som det også fremgår af artiklen er dette ikke nødvendigvis en triviel øvelse, snarere tværtimod….men ikke desto mindre er det ifølge McKinsey nødvendigt at udarbejde en fokuseret strategi på området.

I behøver dog ikke starte helt på bar bund, da netop det at kunne understøtte samarbejde effektivt er et af de helt store investeringsområder i Office 2007 og Windows Vista. Spørgsmålet er blot hvordan det bedst implementeres og tilpasses til jeres medarbejdere.

Det står jeg naturligvis klar til at rådgive nærmere om ud fra en snak omkring jeres behov og de mange nye muligheder som Office 2007 Systemet giver jer.

Skulle dette have interesse, så kontakt mig endelig

/Bo

Så gik der endelig hul på EPJ bylden! Tænk nu på brugerne...PLEASE...

May 9, 2006 12:58 by Bo Drejer
Efter mange års abejde, og givetvis spild af skatteydernes penge blev det endelig officelt at der MÅ GØRES noget på EPJ fronten.
Spørgsmålet er blot hvad der bør gøres,  og hvad årsagen er til at EPJ projektet/projekterne er ved at køre af sporet?
Personligt er jeg overbevist om at den primære årsag til at man nu ryger i problemer er at man i amterne er røget i den klassike ERP fælde, hvor man tager udgangspunkt i registreringer og systemer fremfor at tage udgangspunkt i brugernes og borgernes behov samt de arbejdsprocesser der er absolut nødvendige for at servicere dem.
Kort sagt virker det som om man er ved at opbygge en række SILO løsninger i klassisk ERP stil hvor grænseflader til andre systemer og brugere ikke er tænkt ind. En klar indikation på dette er at arbejdet omkring EPJ-XML i regionerne stort set gik i stå sidste år, hvorved fokus på at kunne udveklse informationer på tværs af brugere, organisationer etc. reelt forsvandt.
En del af den nuværende debat peger også i retning af den eneste måde at løse de nuværende problemer på er at skabe 1 centralt EPJ system i Danmark. Det kunne måske være en del af løsningen, men er det nok og løser det de egentlige problemer?
Jeg tror langtfra at dette er nok, og er overbevist at det er manglende fokus på åbne grænsflader og arbejdsprocesser som er det egentlige problem.
Hvad skal der så til?
Det der efter min mening derfor skal til for at sikre den størst mulige succes på EPJ området er at man udover kun at diskutere hvordan patientdata skal registreres også begynder at diskutere hvordan de bør udveksles, så det bliver enkelt at tilgå og opdatere informationer i de arbejds-situationer og systemer som sundhedspersonalet befinder sig i.
Dette kræver at man forretningsmæssigt bliver enige om hvordan patient data skal udveksles mellem organisationer ud fra dette rent teknisk implementerer åbne WS-I standardiserede webservices som mennesker og systemer kan kalde. Det vigtige her er at smide system brillerne og tage forretningsbrillerne på.
Denne fremgangsmåde vil sikre at EPJ funktionaliteten kan leveres bredt til mange systemer og brugere og dermed integreres direkte ind som en del af de systemer som brugeren er vant til at benytte. Samtidig vil en sådan løsning understøtte en central såvel som decentral EPJ struktur så investeringer der allerede er gennemført principielt set kan genbruges, forudsat at systemerne rent faktisk er brugbare og understøtter åbne grænseflader selvfølgelig ...
Næste naturlige skridt?
Næste naturlige skridt vil efter min mening derfor være at få sat fart på grænseflade diskussionen og få skabt en integrationsmotor som på åben vis kan integrere systemer og organisationer samt få diskuteret hvilke brugerscenarier og grænseflader der først skal prioriteres.
Micosofts .NET platform og tilhørende Windows Server System er som skabt til dette, da det jo som bekendt er bygget op omkring åbne webservices og samtidig er en fælles platform for både server og klient systemer og dermed giver mulighed for at lave meget brugervenlige EPJ brugerflader direkte i eksempelvis Microsoft Office, men også er stærkt til at skabe mobile løsninger til sygeplejersker og læger som jo sjældent sidder på kontoret etc...
HUSK: Tag brugere og borgere alvorligt! Begå ikke samme fejl som
Husk også at få diskuteret brugsscenarierne og begræns funktionalitet til kun lige at understøtte disse, da det er sygeplejersker, læger etc. og IKKE IT folk som skal bruge systemerne. Brugergrænseflader skal være målrettede og enkle!
Dette betyder også at begrebet EPJ system er en forkert term, da en rigtig EPJ løsning er mange forskellige systemer som trækker på og udveksler data med hinanden så sundheds personalet kan løse deres arbejdsopgaver effektivt.
EPJ er derfor IKKE 1 system men et samspil af systemer, hvis det skal skabe gennemsigtighed og styrke effektivtiteten i sundhedssektoren ihvetfald!...
...med mindre selvfølgelig at det primært drejer sig om at regsitrere patientdata...og ikke brugen af dem...
/Bo   

Interessant leanværktøj - Leanview

May 3, 2006 15:02 by Bo Drejer
I mit samarbejde med Microsofts internationale Manufacturing gruppe faldt jeg for et stykke tid siden over et interessant værktøj til Microsoft Office, som jeg er overbevist om kan være med til at strømline jeres Lean projekter.
Værktøjet hedder LeanView og er kort beskrevet en Microsoft Office løsning til at dokumentere Value Stream Maps samt styre det efterfølgende projektforløb af Lean Projekter. Læs mere om løsningen og se demonstration her.
På Microsofts hjemmeside findes også følgende video som overordnet beskriver Leanview.
Det er da et ganske interessant værktøj ikke?
/Bo
Tags:
Categories: Produkt nyheder | Lean
Actions: E-mail | Permalink | Comments (0) | Comment RSSRSS comment feed